Ligeløn er afgørende for velfærden i Herlev

Kampdag

Marianne Dithmer skriver i Herlev Bladet den 7. marts 2018

Kampen for ligeløn er en af grundene til at vi nærmer os en storkonflikt

Det er en sejlivet myte, at der skulle være ligeløn i Danmark. Nok står det i loven, at der skal være lige løn for lige arbejde, men det har vi jo ikke.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er ifølge Danmarks statistik stadig ca. 15 %, og med det nuværende tempo vil der gå flere generationer, før Danmark har opnået ligeløn mellem kønnene.

Uligelønnen findes mellem kvindelige og mandlige kolleger, der side om side varetager samme opgaver på den enkelte arbejdsplads. Men særligt når man sammenligner lønninger på tværs af fag, sektorer og brancher, slår uligelønnen igennem. Lønnen i de kvindedominerede fag halter fortsat langt efter niveauet i de fag, hvor der arbejder mange mænd, selv når man sammenligner faggrupper med samme uddannelseslængde.

Det arbejde som (flest) kvinder udfører på plejecentre, hjemmeplejen, hospitaler, skoler og børnehaver i Herlev er fuldstændig afgørende for velfærden i Herlev – og det bør afspejles i lønningsposen.

Brug Kvindernes Internationale Kampdag d. 8/3 til at marker din utilfredshed med denne urimelige forskel.

Se læserbrevet i Herlev Bladet 1. sektion side 5