Enhedslisten stiller forslag om en borgerrådgiver

På kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 13. januar 2020 blev Enhedslistens forslag behandlet.

Økonomi- og Planlægningsudvalget behandlede forslaget på mødet den 3. februar hvor det blev besluttet at lade forvaltningen skal undersøge behovet for en borgerrådgiver, se forvaltningens oplæg

Følgende er hentet fra kommunalbestyrelsesmødets dagsorden:

Enhedslisten ønsker at fremsætte følgende forslag:

Af finanslovsaftalen for 2021 fremgår det, at aftaleparterne afsætter 30 mio. kr. i 2021 og 35 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge med  henblik på at ansætte en borgerrådgiver til bl.a. at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.
Enhedslisten foreslår, at forvaltningen ansøg er denne puljen til en ansættelse af en borgerrådgiver i Herlev Kommune 37 timer ugentlig.

Sagsfremstilling
Baggrunden for forslaget er et ønske om at forbedre borgernes muligheder for at søge hjælp til at forstå og anvende lovgivning, forstå deres rettigheder samt værne om retssikkerheden. Derudover er tanken, at vi får en person, der løbende kan gå i dialog med forvaltningen og os politikere. Borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig ifølge lovgivningen, som vi kender det fra ombudsmanden, og dermed ikke en del af myndigheden i kommunen, men refererer direkte til økonomiudvalget.

Borgerrådgiveren er en slags intern kontrolinstans og dialogpartner,  der på baggrund af borgernes henvendelser undersøger kvaliteten i sagsbehandlingen.
Funktionen er dialogbaseret og dermed genererer borgernes henvendelserne og den efterfølgende fælles undersøgelse af sagerne mulighed for fælles læring.

Vurderingen af værdien af en borgerrådgiver er blandt andet udtrykt af Danske
Handicaporganisationer (DH) som skriver

Opret en borgerrådgiver
Mange mennesker med handicap oplever, at sagsbehandlingen i kommunen kan være vanskelig. En borgerrådgiver kan være med til at bygge bro mellem borger og kommune. Det er afgørende, at borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig af kommunens forvaltninger.

Tænketanken Justitia udgav i oktober rapporten

Borgerrådgivere – En sikring af borgernes rettigheder Ifølge vicedirektør i Justitia Birgitte Arendt Eiriksson peger Justitias analyse på, at borgerrådgiverne kan spille en stor rolle som tillidsopbyggende mellemmænd mellem borger og kommune, fordi de både kan tage den uformelle dialog med borgerne og hjælpe dem videre i systemet, samtidig med at de kan forebygge fejl og mangler ved at undervise og sparre med sagsbehandlerne i forvaltningen. De fungerer dermed som en slags olie i kommunens tandhjul, der får hele maskinen til at løbe nemmere rundt.

Borgerrådgiverens rolle er lidt forskellig fra kommune til kommune. I Enhedslisten er vi
enige med Danske Handicaporganisat ioner, når de skriver, at Borgerrådgiverens opgaver skal være at:

• Rådgive og vejlede borgerne, så det bliver lettere at henvende sig til kommunen.
• Hjælpe borgerne med at blive hørt i sager, hvor de oplever, at kommunens behandling
  af dem og deres sag ikke er god nok.
• Hjælpe kommunen til at højne sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed. Herved
  kan det bidrage til at mindske antallet af klagesager.
• Føre tilsyn med kommunens administration og medvirke til, at der ydes en god
  borgerservice, hvor borgeren er i centrum. Det omfatter bl.a., at kommunen lever op til
  de beslutninger om det kommunale serviceniveau, og at der arbejdes på at sikre en
  bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling.
• Rådgive byrådet, direktionen og medarbejderne om sagsbehandlingen og kan komme
  med forslag til konkrete forbedringer.

Borgerrådgiveren kan ikke ændre en kommunal afgørelse, og kan heller ikke behandle klager.
At ankesager vil kunne reduceres kan vise sig som en positiv sidevirkning, men er ikke
altafgørende for os. Afgørende derimod er en sikring af en god dialog mellem borger og kommunen, borgernes retssikkerhed, mulighed for hjælp og støtte, og for at blive hørt og forstået. Og forvaltningen og politikernes mulighed for at få råd og vejledning i udviklingen af praksis.

Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov § 65 e.

Socialdemokratiet ønskede forslaget oversendt til behandling i Økonomi- og Planlægningsudvalget, og det blev til trådt med Socialdemokratiets og Venstres stemmer.
Imod stemte De Konservative, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti

Det oprindelige forslag bortfaldt med denne beslutning.

I forslaget henvises til følgende to tekster:
DH til kommunerne: Ansæt en borgerrådgiver
Justitias analyse: Borgerrådgiver – en sikring af borgernes retssikkerhed