Invitation til offentligt møde om krigen i Gaza

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 18/01/2024
19:00 - 21:00

Lokation
Herlev Medborgerhus

Kategori Ingen Kategori


I kølvandet på Hamas’ brutale terrorangreb mod civile israelere d. 7. oktober har den israelske hær tæppebombet Gaza, og millioner af mennesker er fanget der i et af verdens mest tætbefolkede områder. Siden har over 30 tusind mennesker mistet livet, hvoraf 40 pct. er børn. Trods alvorlig kritik, blandt andre fra FN, har den israelske hær intensiveret sine angreb mod Gaza, hvor over en million mennesker i dag mangler mad, vand, medicin og andre livsnødvendige forsyninger.

Enhedslistens udenrigs- og forsvarsordfører, Trine Pertou Mach, vil torsdag d. 18. januar kl. 19-21 holde et oplæg om krigen i Gaza i et historisk perspektiv. Trine har et indgående kendskab til Israel-Palæstina konflikten, hun har blandt andet været forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og Det Danske Hus i Palæstina. I sit oplæg vil hun bl.a. opridse de vigtige begivenheder, der har haft betydning for 75 års konflikt, en konflikt som har kostet og fortsat koster mange tusinder af liv, imens millioner er blevet fordrevet fra deres hjem.

Alle er velkomne