Plakat

Vi viser filmen “VOLD – I kærlighedens navn”

Gratis adgang. Alle er velkomne.

Vi viser filmen i Herlev Teaterbio, Herlev Bygade 30,  søndag den 11. november kl. 15. Dørene åbnes kl. 14.

Hvert år bliver 33.000 danske kvinder udsat for partnervold og hvert år kommer 2.000 børn med deres mor på krisecenter. For første gang er et filmhold lukket ind på kvindekrisecenter Danner, og det er blevet til filmen “VOLD – I kærlighedens navn”

I filmen følger man livet på krisecentret hvor kvinder, efter at de har været udsat for fysisk og psykisk partnervold, bag trygge mure samler kræfter og finder styrken til at rejse sig igen. Vi følger fem voldsramte kvinder gennem fem år og ser hvordan de, med ar på krop og sjæl, kæmper for at skabe sig en ny tilværelse.

Efter filmen byder vi på en vand / øl og debat om filmen. Anna Berg, rådgiver i Enhedslisten på bl.a. ligestillingsområdet, deltager.
Anna Berg har arbejdet i fagbevægelsen og arbejder nu i Enhedslisten med bl.a. forholdene på landets krisecentre og med hvordan man kan sætte ind over for partnervold.
Anna Berg er i øvrigt vokset op i Herlev, men bor nu på Nørrebro.