marianne

Marianne Dithmer valgt ind som nr. 1

Den gennemsnitlige indlæggelsestid på sygehusene er faldet til 3,4 dage. Det betyder at pårørende og professionelle i Herlev får en større plejeopgave. Kommunen skal støtte dem i at løfte denne opgave. Det kan gøres ved at etablere flere aflastnings- og rehabiliteringsmuligheder og støtte til pårørende.

Marianne om sig selv:

Jeg er 53 år, sygeplejerske, underviser og kandidat til kommunalbestyrelsen for Enhedslisten Herlev.
Til daglig arbejder jeg som underviser på arbejdsmarkedsuddannelserne for SOSU-personale. Jeg bor sammen med mine to store drenge på 19 år og 21 år i Hjortespring. Der har vi boet de sidste 14 år.

Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg brænder for at gøre Herlev til en by, hvor alle uanset formåen kan deltage i fællesskabet, og en by, hvor borgerne inddrages i demokratiet gennem 100% åbenhed.

Derudover er jeg særligt optaget af, hvad der sker de næste år i takt med, at kommunens borgere bliver ældre. Har vi tilstrækkeligt med hænder og rigtige faciliteter til at tage vare på de ældre, de kronisk syge og de mentalt udfordrede?

Sundhedssystemet er presset af enorme udgifter til dyr medicin og behandling, blandt andet forårsaget af medicinalvirksomheder med særlige aftaler. Jeg kan ikke forstå, at en virksomhed som Novo Nordisk kan få et overskud på 36 milliarder uden at have dårlig samvittighed over, hvem de tager pengene fra.

Jeg tror på, at vi med en prioriteret forebyggende indsats i kommunen kan spare på medicinen og antallet af indlæggelser. Det kræver flere kvalificerede hænder og en forebyggende indsats, som skal målrettes det hele menneske. En indsats, som skal fokusere på både de fysiske, de sociale, de mentale og de åndelige behov. Vi kan forebygge ved f.eks. at støtte de pårørende, skabe fællesskaber, tilbyde ordentlig mad, varierende træningsmuligheder, tandpleje i tide, et ordentligt sted at bo og oplevelser.

Udover forebyggelse vil jeg kæmpe med næb og klør for velfærd til alle. Velfærd er vores allesammens sikkerhed for at hjælpe hinanden til et godt liv.

Vi skal ikke have et samfund med A-hold som har råd til at betale for ydelserne, og et B-hold, som må klare sig med det næstbedste.