Ibrahim genvælges som spidskandidat til Folketinget

På Enhedslistens årsmøde blev Ibrahim Benli her til aften af Enhedslistens medlemmer genvalgt som spidskandidat til Folketinget i Københavns Omegns Storkreds.

Pladsen som spidskandidat overtager Ibrahim efter Søren Søndergaard, der ikke genopstiller til Folketinget – i overensstemmelse med vores rotationsprincip.

“Det er en kæmpe ære at få lov til at føre stafetten videre efter Søren, som i årtier har kæmpet utrætteligt for solidaritet, internationalisme og social retfærdighed – både på Christiansborg og ude blandt folk. Jeg går til opgaven med ydmyghed og kampgejst – og jeg glæder mig til at føre valgkamp sammen med stærke kammerater i vores lokale afdelinger. Og vi er klar! Vi skal have et kanonvalg i Københavns Omegn!” siger, Ibrahim Benli

Enhedslistens årsmøde har også valgt Københavns Omegns Storkreds 2. spidskandidat. Her var vi så heldige, at der ved årsmødet var opbakning til Clara Turms, som vi glæder os til at føre valgkamp med og for. Ibrahim og Clara er et godt team, der i den grad er klar til at snakke med og kæmpe for borgere om alt det, der betyder noget for dem i hverdagen.

Stort tillykke til os i Enhedslisten!